IHC - Intelligent styring

Intelligent styring af hjemmets installationer har tre formål: Effektivisering, øget komfort og energioptimering. Når styringssystemet udnytter synergien mellem alle bygningens installationer, giver det økonomiske besparelser, et godt indeklima og et godt overblik over energiforbruget.
IHC står for Intelligent House Concept. Når du vælger at installere eller tilføje IHC installationer i dit hus får udover de almindeligt kendte el-funktioner også helt nye og smarte funktioner, som skaber fleksibelitet og komfort. I Intelligente hjem, hvor varme lys og ventilation styres centralt, gives der mulighed for at få et bedre overblik over energiforbruget og gør en travl hverdag nemmere. Med installationer, der taler sammen, er der samtidig store energibesparelser at hente for den enkelte husstand.
F.eks. giver IHC installationer dig mulighed for at fjernbetjene alle dine stikkontakter i dit hjem fra din smartphone. Sluk lyset derhjemme, når de andre har glemt det. Tjek om tv og strygejern er slukket, træk gardinerne for, rul markisen ud, skru op for varmen, når du er på vej hjem. Sæt tyverialarmen til osv. Med IHC installationer har du fuld kontrol over dit hus, hvor end på kloden du befinder dig. Det er nemt at gøre dit hjem intelligent, og nu kan du prøve det her, før du beslutter dig. Du skal blot klikke dig igennem de næste trin her på siden, så ved du, hvad vi taler om, når vi siger, det er nemt.
Det er ikke nødvendigt at lave hele din installation om for at få IHC i dit hjem. Der er forskellige muligheder for helt eller delvist at gøre dit hjem mere smart. Lauritz Knudsen, som i mange år, har udviklet stikkontakter til alle de danske hjem, har udviklet forskellige koncepter, som henvender sig til både nybyg eller til udbygning af de gamle installationer. Kontakt Vagn-O i dag og hør mere om vores IHC installationer.